Alc. Vol: 4,3 %
Raspberry Blonde
for den der ikke tror de kan lide øl, men også de der elsker det!
Med sin subtile maltkrop, lette noter af frugt fra den belgiske gær, samt masser af hindbær som bidrager med en let naturlig syrlighed, giver samlet set denne øl en dejlig frisk frugtsmag iklædt den fineste lyserøde nuance.
Alt sammen gør overtro til den perfekte ledsager til lette madretter, velkomstdrink eller bare som en fantastisk tørstslukker på sommerdagene.
Smag på viborgs historie:
PÅ BÅLET FOR OVERTRO
De uhyggeligste retsprocesser i Danmark er heksebrændingerne, som især greb om sig i de første tiår efter 1600, hvor regeringen havde udsendt en ny forordning om troldfolk.
Også i Viborg huserede flere sager.
En af købstadens håndværkerkoner, Kirsten Snedkers, var sandsynligvis kendt for at have en beskidt mund. Men Kirstens galde og truslerne, som hun udslyngede mod folk i byen, traf hende som en boomerang i 1618.
Uforklarlige lidelser, som ramte mennesker, der havde følt sig truet af Kirsten Snedkers, førte til anklagerne om trolddom.