En gave til ganen
Viborg Bryghus har i de seneste år haft stor succes med at tilbyde ølsmagning ledsaget af en lækker tapastallerken i Bryggerstuen.
Nu gentager bryghuset så det tilbud, der som regel bliver et sandt tilløbsstykke.
Du kan nu igen bestille en øl-smagning på Viborg Bryghus. Og det er da en fremragende gave til enten dig selv eller dem, du har kært.
Udover bryghusets populære smagsbakke, er der mulighed for at smage den ligeledes populære tapastallerken som passer perfekt til de seks vidt forskellige og spændende øl fra det sortiment, som Viborg Bryghus har på hanerne i den hyggelige ølstue.
Der er garanti for god stemning, lækker mad og ikke mindst dejligt, lokalt og håndbrygget øl.
Bindende tilmelding.