Det er med stor glæde, at vi inviterer jer til åbent hus på Fabrikvej 19B, Viborg,som fremover skal danne rammen om Viborg Bryghus’ nye administration, lager og bryghus.
Vi er nu nået så langt i processen, at lejekontrakten forventes underskrevet i næste uge, og vi kan påbegynde indflytning af lagerdelen fra den 1. august 2026. Beslutningen er truffet på baggrund af den store støtte og de mange positive tilkendegivelser, vi har modtaget fra jer anpartshavere – det er vi meget taknemmelige for.
Der har desuden været afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor det endeligt blev endelig vedtaget, at vores kapital kan øges til 14 mio. kr. Dermed er vejen banet for, at vi kan sætte gang i byggeprocessen.
For at holde fremdriften og undgå forsinkelser i ombygningsprocessen har vi dog brug for, at du som anpartshaver køber din(e) anpart(er) nu. Som drøftet og vedtaget på generalforsamlingen opfordrer vi til, at hver anpartshaver tilkøber mindst én anpart mere, end man havde pr. 28. april 2026 (dagen før generalforsamlingen). Når vi alle bidrager med et forholdsvis beskedent beløb, kan vi i fællesskab sikre, at projektet bliver ført helt i mål inden for tidsrammen.
Sideløbende har vi desuden taget initiativ til at etablere en virksomhedsklub, hvor lokale virksomheder kan støtte op om tilblivelsen af det nye bryggeri. Dette glæder vi os også til at fortælle mere om.
Vi vil gerne vise jer de kommende faciliteter og inviterer derfor til åbent hus:
Datoer: Torsdag den 11. juni Fredag den 12. juni
Tidspunkt: Begge dage kl. 15.00 – 18.00
Kig forbi og få:
En rundvisning i de kommende lokaler
Et indblik i planerne for Viborg Bryghus
En pølse fra grillen og en kold fadøl
Vi står begge dage klar til at udlevere de anparter, der allerede er registreret, og til at hjælpe med køb og det praktiske.
Der vil disse dage også være mulighed for en snak med repræsentanter fra Viborg Bryghus Investeringsselskab.
Kort sagt: Har du allerede købt din anpart, kan du få den udleveret – og har du endnu ikke fået købt, er dette en oplagt lejlighed til at komme med ombord.
Tag gerne kollegaer, venner og familie med – alle er meget velkomne!