Fri fragt fra 399 kr.
Utugt fra Viborg Bryghus er en dobbelt IPA med 8,1 % alkohol, fyldig mundfølelse og en rund maltprofil. Generøs humling giver tropiske nuancer af ananas, citrusfrugter og mango samt noter af fyrrenåle.
Humlesorterne Idaho 7, El Dorado og Azzaca tilsættes under kogningen, ved flameout og som tørhumling. Resultatet er en intens og frugtig øl med smagen af sommer på dåse.
Fås i kasser med 6, 12, 15 eller 24 dåser á 0,44 liter.
Marie Grubbe var datter af Erik Grubbe til herregården Tjele, øst for Viborg. Hendes usædvanlige skæbne har fængslet historikere og forfattere siden 1700-tallet.
Marie havde stor appetit på livet, hvilket bragte hende fra storhed til et liv i fattigdom, fordi hun frem for et arrangeret ægteskab med kongesønnen valgte kærligheden til bondekarlen og kusken Søren.
En af deres elskovshuler under de mange ture til Viborg fortælles at have været dér, hvor Rektors Lysthus i Latinerhaven ligger i dag.